Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Sig farvel og tak

til din overspisning

Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Sig farvel og tak

til din overspisning

Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Overspiser du?

Kontakt mig i dag

BREVKASSE

Få svar på dine spørgsmål

 FyldepenOgUnderskrift

Har du spørgsmål omkring spisemønstre, overspisning, afhængighed af mad, mindful spisning eller andet der relaterer sig til dette emne, og som du ønsker min vurdering af, så send mig dit/dine spørgsmål i nedenstående kontaktformular, så svarer jeg hurtigst muligt.

Dit spørgsmål vil blive offentliggjort her på siden med det navn, du skriver i kontaktformularen, så ønsker du at være anonym her på siden, så skriv "Anonym" i navnefeltet.
Du vil også modtage svaret på mail.
 
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!
 

 

Vil jeg nogensinde få en flad mave igen, som før jeg blev syg?

tirsdag, 12 juli 2016

"Jeg har lige et spørgsmål, som jeg vil høre, om du kunne hjælpe mig med.

Jeg er en pige på 19 år, og har haft anoreksi siden august 2015. Jeg er lige nu i den svære periode, at jeg er bange for, hvordan min krop vil se ud, når jeg tager på - jeg føler kun at det sætter sig på maven, og at det ikke flytter sig.

Mit allerstørste ønske er, at jeg kan komme tilbage til min slanke mave, som jeg havde før jeg blev syg.

Mit spørgsmål er så, om jeg nogensinde vil komme til at se ud, som jeg gjorde før - med min slanke mave, eller om jeg vil have en bule på min mave? Jeg vejede før jeg blev syg 45 kg, og der synes jeg selv, at jeg så vildt godt ud.

Kan du måske sige noget om, om jeg vil komme til at have samme former og figur, når jeg kommer op på de 45 kg igen?

Håber du kan hjælpe mig med mit spørgsmål."

Mange hilsner
Jannie

"Hej Jannie.

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Jeg vil prøve at gøre mit bedste for at give dig et kompetent svar på dit spørgsmål, men jeg bliver også nødt til at pointere, at anoreksi ikke er min spidskompetence, så derfor kan det måske give mening for dig at tage kontakt til nogen, der er mere specialiserede indenfor det område, end jeg er. F.eks. Klinik for Spiseforstyrrelser (www.klinikforspiseforstyrrelser.dk) eller Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (www.lmsos.dk).

Du skriver, at dit allerstørste ønske er, at du kan komme tilbage til den slanke mave, du havde før du blev syg.
Det fortæller mig, at du stadig har et stort fokus på dit udseende. Og når det gælder spiseforstyrrelser, så er kontrollen over mad, krop og vægt altid et tegn på noget underliggende, f.eks. frygten for ikke at være god nok. Her handler det altså om dit selvværd og ikke som sådan om din krop, selvom det kan føles sådan.

Lige nu er du styret af din frygt for at tage på og at det hele sætter sig på din mave.
Det er min umiddelbare vurdering, at grunden til, du har denne oplevelse er fordi, du fortsat er rimelig styret af din anoreksi(?)
Her er det nemlig frygt (for at tage på, for at være tyk, for ikke at være tynd nok osv.), der er det styrende, men som sagt ligger der altid noget under denne frygt, som jeg vil anbefale dig at få kigget på i samarbejde med en terapeut.

Du skriver ikke noget om, om du går i et behandlingsforløb, men hvis ikke du gør det, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til nogen, der kan hjælpe dig, så hurtigt som muligt.
Anoreksi er en meget kompleks størrelse og det kan være virkelig svært - for ikke at sige nærmest umuligt - at gennemskue den på egen hånd, fordi en rigtig stor del af det, der foregår, er en forsvarsmekanisme mod at mærke noget, der er ubehageligt.

For at give slip på sin forsvarsmekanisme, er det vigtigt at have en eller flere, der kan "holde dig i hånden", når du skal give slip, for i det øjeblik, du giver slip, kommer de ubehagelige følelser, du har forsøgt at skjule/dulme, frem og det vil være tillokkende at vende tilbage til de gamle mønstre (anoreksien) for at undgå ubehaget.
Så er du ikke allerede i behandling, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til din læge eller nogen af dem, jeg nævnte i starten af mit svar - eller du er også velkommen til at tage kontakt til mig igen for at få hjælp - men du skal i hvert fald ikke gå alene med dette.

Det kan virke som lidt af et sidespring, jeg er inde på, men i virkeligheden er det af yderste relevans for det, du spørger om. For lige nu er det frygt, der styrer dig. Frygt for at blive tyk - og det er helt sikkert anoreksien der taler, og derfor, du bliver nødt til at tage hånd om frygten og den følelse, der ligger under den (hvor mit umiddelbare bud er følelsen af ikke at være god nok).

Lige nu fjerner dit fokus på din mave og din krop, dit fokus fra at håndtere den ubehagelige følelse det er, ikke at føle sig god nok. Dvs. at frygten for ikke at føle sig god nok bliver kanaliseret over i en frygt for at være for tyk - fordi det er "nemmere" for dig at håndtere denne frygt (ikke at det er NEMT - overhovedet! Men det er på en eller anden måde nemmere for os at forholde os til, fordi det er mere håndgribeligt).

Så - bottom of line: det der er vigtigt for dig nu er at få arbejdet med den underliggende frygt, der skjuler sig under din frygt for at blive tyk - og det har du brug for hjælp til.

Og sidst, men ikke mindst; ja, jeg er helt sikker på, at din krop vil være i stand til at vende tilbage til de samme former og figur, som du havde før - og hvor du syntes, du så vildt godt ud - når du når op på de 45 kilo igen.

Når din krop mærker, at du har tillid til den, vil den langsomt tilpasse sig tidligere tider, men lige nu er det din frygt, du skal arbejde med, for at du overhovedet kan finde ind til at have den tillid til din krop igen.

KÆMPE KRAMMER herfra - og pøj pøj med at finde din vej igennem anoreksien og ud på den anden side!"

Mette

 

Leave a comment

You are commenting as guest.

Indsend spørgsmål