Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Sig farvel og tak

til din overspisning

Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Sig farvel og tak

til din overspisning

Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Overspiser du?

Kontakt mig i dag

INDIVIDUELT FORLØB

Via telefon

  

Et individuelt samtaleforløb er til dig, der er træt af, at mad fylder for meget i dit liv og gerne langt om længe vil give slip på dette uhensigtsmæssige mønster og leve et liv i balance, hvor mad er noget du spiser for at få næring og nydelse og ikke noget, du misbruger som nu.

Fotolia 79413515 XS

Måske kan du genkende dig selv i nogle af følgende udsagn:

- Du har nærmest konstante tanker om mad (og måske om krop og vægt); hvornår du kan komme til at spise næste gang, hvor mange kalorier du har indtaget i dag, hvor meget du vejer osv.

- Du skammer dig over, at du ikke kan styre dig, når det kommer til mad.

- Du spiser normalt, når du er sammen med andre, men spiser i smug og smider emballagen ud før nogen ser det.

- Du får dårlig samvittighed, når du spiser noget "usundt" eller "forbudt".

- Din vægt svinger meget op og ned, afhængig af, om du er på slankekur eller om har givet op og spiser alt det, du har fornægtet dig under slankekuren. 


"De individuelle samtaler har givet mig svar og metoder til,

hvordan jeg kan undgå at spise når noget føles ubehageligt."

- Henriette


Uanset hvordan dit anstrengte forhold til mad kommer til udtryk, så er der hjælp at hente i et individuelt forløb hos mig.
 
Her hjælper jeg dig med at blive klogere på dig selv og finde frem til, hvad det er for nogle følelser, tanker og behov, der får dig til gang på gang at overspise, selvom du godt VED, at det ikke er godt for dig.
 
Et forløb består typisk af 10 samtaler (eller mere), da det tager tid at blive bevidst om de ubevidste processer, der foregår i os og at ændre tanker og handlemønstre.

Ved at indgå i et individuelt samtaleforløb vil du blive klogere på dig selv og årsagen til, at du har brug for dine overspisninger, så du kan begynde at give slip på dem og i stedet imødekomme dine følelser og behov på en mere hensigtsmæssig måde end ved at overspise.

På denne måde vil du over tid kunne (gen)skabe et naturligt forhold til mad, hvor du spiser, enten fordi du er sulten eller fordi du har lyst og hvor du lytter til din krop og stopper med at spise, når du ikke er sulten længere.

Du vil også lære at opbygge et mere kærligt og afslappet forhold til dig selv og din krop. 
Kort sagt, et individuelt forløb vil blandt andet hjælpe dig til at:

- Primært tænke på mad, når din mave rumler eller det er tid til at planlægge dagens madpakke eller aftensmad. Du vil være fri for dine begrænsende og besættende tanker om mad.

- Spise med god samvittighed, uanset om det er rugbrødsmadder eller chokolade du spiser. På denne måde vil du opleve at nyde din mad mere og have lettere ved at stoppe med at spise, når du føler dig tilfredsstillet.

- Komme i bedre kontakt med både din krop og dine følelser, så du bedre kan imødekomme de reele behov du har, i stedet for at "spise dem væk".
F.eks. kan det være, du skal lære at stresshåndtere på en anden måde eller lære at sætte grænser og sige nej, så du ikke kører dig selv ned.

 - Opnå en vægt i balance. Når du lærer at skabe et naturligt og afbalanceret forhold til mad, hvor du spiser, når du er sulten eller har lyst til noget lækkert og stopper med at spise, når du er mæt og/eller tilfredsstillet, vil antallet af overspisninger reduceres og din vægt vil derfor ikke længere have store udsving.

"Jeg er stort set fri for overspisninger som var altoverskyggende i min hverdag

og er på vej mod et sundere forhold til mad - hvor er det fantastisk!!!"

- Tina 


www.annemettewelling 2

 

KONTAKT MIG NU

Ganske uforpligtende

 

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Tlf. 22 33 26 27 

PRAKTISK INFO
Samtalerne foregår via telefon.
Det giver dig bl.a. følgende fordele:
muligheden for at tale med mig uanset hvor i Danmark (eller udlandet), du bor.
- du kan sidde derhjemme i sofaen, under dynen eller i andre afslappende, hjemlige omgivelser, mens du taler med mig.
- du kan forblive mere anonym via en telefonsamtale, end hvis vi mødes ansigt til ansigt og skal ikke bekymre dig om, om nogen ser dig gå ind eller ud fra min konsultation.
- efter samtalen kan du sidde stille og roligt og bearbejde dagens samtale og de følelser/tanker, den måtte sætte i gang, uden at du først skal ud i bilen og igennem trafikken for at komme hjem.
En samtale varer 60 minutter inkl. aftale om en ny tid.

På nuværende tidspunkt har jeg ledige tider tirsdage kl. 8.30, 11.30, 13.30, 15 og 16.30.

PRISER
650 kr. pr. samtale (det er individuelt hvor mange samtaler, der er brug for, men de fleste skal i hvert fald op på min. 8-10 samtaler, for at opnå blivende forandringer i deres mindset og spisemønstre).
Studie- og pensionistrabat 10%
Betaling sker via bankoverførsel efter samtalen.

TILSKUD
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark eller Pensam, Scandia eller Danica Sundhedsforsikring,
er der mulighed for et økonomisk tilskud ved samtaler hos mig, da jeg arbejder som autoriseret klinisk diætist. 
Uanset om du er i gruppe 1,2 eller 5 ved Sygeforsikringen Danmark, kan du få 250 kr. i tilskud pr. samtale,  dog maks. 1000 kr. pr. år.
Se muligheder for tilskud her.

AFBUD
Bliver du forhindret i at tale på det aftalte tidspunkt, så meld afbud så hurtigt som muligt, så en anden kan få gavn af tiden.
Derudover er mine afbudsregler fleksible af hensyn til akut opstået sygdom og lignende: 
Afbud inden kl. 9 på dagen for samtalen: 0 kr.
Afbud efter kl. 9 på dagen for samtalen (eller udeblivelse): fuld pris.
Afbud sker ved telefonisk henvendelse, sms (tlf. 22 33 26 27) eller pr. mail (info@mettefuglsang.dk).