Kan du give slip på idéen om at være perfekt?

 

Hvad gemmer sig bag facaden?

Det er vel også derfor, vi elsker at se kendis-kiks i de kulørte ugeblade eller på nettet - billeder hvor kendisserne vises med og uden make-up (eller med en make-up der er gået helt galt), billeder hvor de flasher et bryst eller en balle eller billeder hvor de i deres brandert er faldet på vej ned ad trappen. 

 

For på den måde er det hele lige pludselig mere opnåeligt for en helt almindelig pige som mig selv. 

 

Så derfor vil jeg gerne støtte magasinet Q i deres opfordring: "vi skal fejre vores fejl og glemme alt om at være perfekte".

 

Jeg synes allerede, der er mange der er blevet gode til at stå frem og fortælle om deres fejl, hvilket i mine øjne er en meget positiv udvikling.

 

Det er med til at nedbryde tabuer og hjælper folk med at indse, at ingen er perfekte (og gudskelov for det!) og at man skal acceptere og elske den person man er - med de fejl og mangler, man nu engang har.

 

Jeg vil gerne selv bane vejen og udstille mine fejl.

 

Dette gør jeg blandt andet ved at holde foredrag om min spiseforstyrrelse.

 

Da den var på sit højeste, var én af de ting, der hjalp mig utrolig meget, at gå til foredrag med nogen, der var længere i processen end mig.

 

Det gav mig håb, når jeg lyttede til disse unge menneskers historier og så, at der var en vej ud af spiseforstyrrelsen og jeg håber inderligt at jeg kan være rollemodel for dem der kommer og lytter til mine foredrag nu og være med til at give dette håb videre til dem.