Når kedsomhed og rastløshed bliver til overspisning

12 Nov '20 01:13

Af Mette Fuglsang

6 min læsning

Jeg keder mig! Meget! Kroppen er rastløs og jeg vil hellere være alle andre steder end her...

Har du prøvet at kede dig og være så rastløs at tankerne løber, og så ender de altid med at kredse om køleskabet?

Eller småsnacker du konstant som overspringshandlinger?

Da jeg i sin tid startede min egen virksomhed for at arbejde med det, der interesserer mig allermest; nemlig overspisning, var det jo desværre ikke sådan at kunderne bare stod på spring fra dag 1. Så jeg tog et deltidsjob som handicaphjælper for at få økonomien til at hænge sammen. Det gav ro i maven, men... nøj hvor var det kedeligt!

Så hvordan holder du fokus væk fra din trang til at overspise?

Det er nemlig ikke trangen, du skal undgå. Nej skoen trykker et helt andet sted

Du skal erkende hvad der udløser din overspisning og gøre noget ved det, altså arbejde løsningsorienteret.

- Læs mere om hvordan du gør nedenfor.

Når du føler dig udfordret kommer trangen til chokolade

Allerede på dag to i mit deltidsjob kom trangen til at overspise. Jeg følte mig totalt mindreværdig og ked af det i relationen til den borger, jeg hjalp. Jeg var mildest talt udfordret og havde jo slet ikke lyst til at være der.

Jeg endte med at bruge is og chokolade som hjælpemidler og "trøst" til at klare den første uge. Men ikke på samme måde som da jeg havde spiseforstyrrelsen.

Jeg vidste godt, hvad der udløste trangen - men valgte altså alligevel at trøste mig selv med mad. Velvidende at jeg så efterfølgende skulle tage mig af det virkelige problem. Men jeg var godt klar over at det ikke kunne blive ved.

Jeg lovede mig selv at gøre noget ved den situation der udløste trangen til chokolade!

Så jeg tog tyren ved hornene og fik taget en snak med borgeren - der var ked af at jeg havde oplevet det sådan. Det hjalp at få snakket om det og få udtrykt, hvor mine grænser gik. Og vores relation blev da også bedre.

Men det blev aldrig et drømmejob for jeg keeeedede mig.

Bruger du mad til at udfylde tomrummet fordi det afleder opmærksomheden?

Er du gået fuldstændig i stå på dit job (eller andre steder) og føler slet ikke, at dit fulde potentiale bliver udnyttet?

Er du frustreret over at gå der og lalle, mens der er så mange andre ting du hellere ville lave og som ville give så meget mere mening?

Føler du fanget og begrænset? Vandrer din hjerne så du ikke er tilstede i nuet?

Sådan havde jeg det med det job. Så jeg forsøgte at kompensere for min kedsomhed og rastløshed ved at spise.

Det var ikke deciderede overspisningsorgier, som det førhen har været, men jeg gik og småspiste lidt hele tiden. For at udfylde tomrummet og aflede opmærksomheden.

Hvordan holder du op med at overspise fordi du keder dig eller føler dig indebrændt?

Kontrol og regler dur ikke - taktikken er at se indad og handle

Jeg er sikker på, at du rent fornuftigt godt kan se, at spisning ikke løser dine problemer.

Men i en situation hvor du er rastløs eller keder dig, er det din følelsesmæssige del af hjernen, der gang på gang får dig til at overspise.

Og den del af hjernen er langt stærkere end fornuften.

Har du prøvet at sætte nogle regler op for dig selv om hvad du må spise og hvor meget?

Lever du efter devisen at "jeg bare skal tage mig sammen" eller måske siger du til dig selv "jeg begynder til januar og SÅ bliver mit forhold til mad helt normalt"?

Så ved du sikkert godt at det ikke fungerer. Det er den fornuftige del af hjernen du bruger her og den er altid den lille når det kommer til overspisning.

Hvis regler og kontrol er den eneste tilgang du har til din overspisning, ender du som regel med at "falde i".

Fordi du har jo ikke fokus på det egentlige problem.

Derfor begynder den stærke, følelsesmæssige del af hjernen at råbe endnu højere og spise endnu mere, fordi den følte sig overset/overhørt.

Løsningen er, at du ændrer din tilgang fra kontrol til nysgerrighed og omsorg. Nysgerrighed på, hvorfor du i det hele taget overspiser.

Og dernæst omsorg for dig selv. Hvad er det i virkeligheden, du har brug for? Jeg havde brug for at blive "fyldt op" af noget andet end mad. At blive udfordret noget mere og opleve noget mere spænding og glæde i min hverdag.

Hvad skal der til for at gøre dig glad?

Du kan gøre to ting for at standse din overspisning

Du skal se på hvad der kan forbedre din hverdag på den korte og den lange bane.

Sæt dig et mål og bevæg dig langsomt i den rigtige retning.

På den korte bane: Forsøg at fokusere din energi på det, der interesserer dig og som du brænder for lige nu.

Hvis det er på dit job du er gået i stå, så spørg om du må få noget efteruddannelse, meld dig i festudvalget eller noget helt andet, der kan give dig inspiration og gejst. Ellers kast din energi over andre dele af dit liv.

Forhåbentlig kan det få dig til at føle, at du ikke i lige så høj grad spilder din tid. At du rent faktisk får noget konstruktivt udrettet og byder ind med noget.

Mens jeg arbejdede som handicaphjælper og havde lange perioder til at bruge hjernen, brugte jeg den til at brainstorme på ideer til min virksomhed, skrev noter og læste faglitteratur. Bare det at bruge hjernen konstruktivt hjalp med at mindske min trang til at spise.

På den lange bane: Din løsning - på længere sigt - er at ændre din situation. Søg job, selvom det kan virke uoverskueligt. Tal med andre, brug dit netværk. Få en coach, tal med veninderne, men først og fremmest skal du HANDLE.

Læg en plan, skriv en to-do liste, del det op i små bidder. Kig ud over kaffekoppen og drøm højt.

Dine rastløsheds-kedsomheds-overspisninger forsvinder ikke før du ændrer det fundament, der udløser det. Og det ved du måske inderst inde godt.

Som Steve Jobs har udtalt:

"For the past 33 years, I have looked in the mirror every morning and asked myself: If today were the last day of my life, would I want to do, what I am about to do today? And when the answer has been 'NO' for too many days in a row, I know I need to change something."

Ændringer er skræmmende men DU KAN GODT!

Hvis du har brug for hjælp til hvordan du finder ud af hvad der er roden til din rastløshed og hvordan du tackler dine overspisninger, så er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

De bedste hilsner

Mette