Holdet bag Mette Fuglsang
Jeg er en meget selvstændig kvinde og har altid klaret mig selv. På et eller andet plan har jeg vel nærmest sat en ære i altid at klare mig selv. Og jeg ville heller ikke være til besvær. Så derfor gjorde jeg bare tingene selv.
Men heldigvis har jeg med årene lært, at det ikke behøver være enten-eller. At jeg godt kan klare mig selv, men at jeg ikke altid behøver klare mig selv. At andre folk faktisk virkelig gerne vil bidrage og at vi sammen kan skabe noget der er endnu større og endnu bedre end det, jeg kan alene.
Af samme grund vil jeg gerne præsentere dig for mit team. Så du ikke går i den tro, at jeg er en eller anden énmandshær, der klarer alting selv, men også for at vise, at det er helt okay at bede om hjælp. At det faktisk kan være en styrke at (aner)kende ens stærke og svage sider og række ud efter andre, der har styr på dét, du ikke selv har.
Det har i hvert fald været en total win-win situation for mig at række ud efter hjælp og det er først efter, jeg har gjort det, at jeg har skabt den virksomhed, jeg virkelig trives i.
Jeg har fået flere timer til at fokusere på min passion, jeg tjener flere penge (bl.a. fordi de folk jeg samarbejder med kan deres shit og skaffer mig flere kunder end jeg selv kunne gøre), jeg har skaffet arbejde til flere mennesker og jeg hjælper flere mennesker ud af overspisning.
Dét er da en win-win - og en god reminder om, at det godt kan betale sig at række ud efter hjælp.
Mette
Jeg er psykoterapeut, diætist og massør af profession.
Udover det har jeg selv haft spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning og det er mine egne erfaringer og min viden indenfor området, jeg over tid har udviklet på, så jeg i dag kan hjælpe andre mennesker i samme situation.
Min virksomhed er startet på baggrund af et ønske om at hjælpe andre, der lider af overspisninger - i større eller mindre grad - med at slippe ud af disse spisemønstre og få et godt liv igen.
Mine styrker er at lytte empatisk, at stille spørgsmål til refleksion, at spotte mønstre, at finde sammenhænge, at se bag om menneskers adfærd, at skabe overblik og at zoome ud og ind for først at se det store billede og derefter gå ned i detaljen.
Anders
Anders kender jeg fra min tid som medlem af Rotaract (ungdomsafdelingen af den internationale organisation Rotary).
Anders og jeg kunne nærmest ikke være mere forskellige.
Det fik vi bl.a. at mærke, når jeg som formand for projektudvalget satte gang i store projekter, hvor vi "asfalterede mens vi kørte" og hvor Anders stod og stillede alle de kritiske (og for mig irriterende) spørgsmål om hvor mange deltagere vi regnede med der deltog, hvordan økonomien skulle hænge sammen osv.
Men det er netop vores forskelle der gør, at Anders passer perfekt ind i virksomheden. For han er en talnørd, der elsker excelark og regnskaber og har styr på alle skatteregler.
Så Anders er den der holder styr på alle udgifter og indtægter i min virksomhed og sørger for, jeg får de rette fradrag, at jeg får indberettet moms til tiden osv. og på den måde kan jeg rette mit fokus mod mine klienter og samtidig sove helt roligt om natten, velvidende at Anders sørger for min økonomi.
Mangler du en god revisor, kan du finde Anders på www.ejersholt.com
Anette
Anette er min virtuelle assistent, der hjælper mig med at nå ud med mine budskaber til alle jer derude og som en ægte virtuel assistent stødte jeg på hende.. online.
Vi bor i hver sin ende af Danmark, men i dette efterhånden virtuelle samfund vi lever i, betyder det jo ingenting. Og selv på 400 kilometers afstand og gennem skærmen, kunne jeg mærke, der var noget ved hende der Anette. Og nu forstår jeg hvorfor!
For på SÅ mange måder drives Anette og jeg af de samme ting her i livet. Vi driver begge en online virksomhed, vi elsker begge at skrive, vi har begge rejst meget og er fans af boligbytte, vi har begge været eventarrangører (Anettes dog meget større end mine) og udover Anettes online virksomhed, driver hun også et Bed & Breakfast, som jeg selv har gjort i en kort periode og godt kunne drømme om at gøre igen engang. Og så bor hun i et gult, svensk træhus med sommerhusstemning året rundt (min store drøm!) og kører på en rød Vespa! What's not to like?!
Har du brug for en dygtig virtuel assistent, finder du Anette på www.dinonlinefreelancer.dk
Søger du en overnatning på Falster, så find Anettes B&B på www.anettesbbfalster.dk
Marie
Jeg var på udkig efter en mentor - én der kunne hjælpe mig til "next level" i min virksomhed - da jeg stødte på Marie. Da jeg talte med hende første gang, var jeg ikke i tvivl. Hér var hun. Hende der kunne hjælpe mig med at spotte mine egne uhensigtsmæssige mønstre og bryde med dem, så jeg kunne opbygge den virksomhed jeg drømmer om. Og her er vi nu - godt på vej mod den drøm.
Marie og hendes partner i Human next level kombinerer Human Design og Enneagrammet i deres arbejde med mennesker og det har vist sig at være virkelig effektive redskaber til at forstå mig selv og hvad det er der holder mig tilbage. Jeg føler mange gange, at Marie læser mig som en åben bog og jeg går altid fra vores møder med en brusende energi, jeg kan omsætte til handling i min virksomhed.
Så min mavefornemmelse havde ret..
Derudover er Marie mor, bor på et slot, har opbygget hendes drømmevirksomhed og elsker at tage på impulsive rejser, hvor hun virkelig kan sætte pris på den frihed hun har skabt i sit liv.
Hvis du er klar til "next level" i dit liv og har brug for guidning, kan jeg klart anbefale Marie, som du finder på www.humannextlevel.com.
June
June startede egentlig som min virtuelle assistent, der hjalp mig med opsætning af nyhedsmails og andre assistent-opgaver.
Men så valgte hun at gå andre veje. Hvilke, vidste jeg egentlig ikke, før jeg en dag manglede en dygtig freelancer til at lave mine Facebook annoncer og June dukkede op i mit søgefelt.
Så måtte det jo være "meant to be" og jeg kontaktede selvfølgelig June med det samme, så nu laver hun altså annoncer for mig på Facebook.
Udover det er June også - ligesom jeg selv - lidt af en "fri fugl".
Hun nyder at arbejde online og at være geografisk uafhængig, da det giver hende frihed og fleksibilitet i hverdagen og skaber en balance mellem arbejds- og familielivet, som hun sætter stor pris på. Det betyder, at hun har mulighed for at placere sig hvor som helst i verden og pt. bor hun i det nordlige Spanien, hvor hun har haft fast base side 2006. Og så kører hun også gerne rundt i en autocamper og er aktiv i naturen, når hun holder ferie med hendes familie - præcis ligesom mig selv.
Har du også brug for hjælp med dine Facebook annoncer, så find June på www.juneandersen.dk.